Som nævnt på siden “Jernmand/Baggrund” stammer min fascination af jernets natur fra min uddannelse til automekaniker. Heri indgik indledende et kursus i svejsning og bearbejdning af jern i det hele taget. Det vakte en interesse hos mig, som i studietiden og præstegerningen blev lagt på is, men som nødvendigvis måtte forfølges mange år senere.
Passionen knytter sig især til det faktum, at dette hårde og meget stabile materiale ved opvarmning bliver ganske føjelig og kan bearbejdes til fantasifulde former. Efter nedkøling genvinder det modellerede jern sin oprindelige hårde og stabile natur, men nu i en ny form.
I svejseprocessen udnyttes ydermere det forhold, at jernet ved tilstrækkelig høj temperatur bliver flydende, hvorved separate dele smelter sammen til nye ubrydelige enheder.
Samme forhold gør det muligt med en nøje afstemt blanding af ilt og gas at skære i jernet. Denne skærebrænding kan maskinelt og EDB-styret udføres med en fantastisk præcision og fremstå som et uhyre skarp snit i selv meget tykke profiler. Udført med en manuel skærebrænder kan processen imidlertid også resultere i meget rå og fantasifulde skæreflader. Netop de heraf følgende effekter benytter jeg mig meget af i mine skulpturer. Herom mere under menupunktet “Rustikke unika”.
Videre til indhold