Træ og stål

November 2022

Som det fremgår af galleriet, har jeg i nogle få tilfælde inkorporeret træstykker i mine skulpturer. I to af mine seneste skulpturer er der tale om strandfund – træstykker som pludselig ligger der for ens fødder under en vandretur på stranden. Hvor kommer det mon fra ? Og hvor langt har det været undervejs, før det tilfældigvis vakte min bevågenhed. For tanken er mulighederne mange, og ikke to af skulpturens betragtere vil gøre sig de samme. Det er tankevækkende !