November 2022
Som beskrevet under menuen “Jernets natur” har jeg hidtil udelukkende fremstillet nonfigurative skulpturer. Sådan vil det givetvis også være fremover. Men der er som bekendt ikke mange regler helt uden undtagelser.
Gennem nogen tid har jeg haft et stærkt ønske om en dag at fremstille et Golgatamotiv. I foråret havde tanken taget så megen form, at jeg forsøgte mig med en skulptur med den korsfæstede Kristus og fik således skabt et udtryk, som gav mig mod på at forsøge mig med det fulde Golgatamotiv. Det er nu færdiggjort og venter egentlig blot på at blive set i en anden kontekst end et beskidt smedeværksted.
Jeg har i udtrykket forsøgt at få den opgående påskemorgensol til at vælde ind over den korsfæstede og således foregribe påskemorgen i langfredags mørke (mon ikke de fleste præster har oplevet det umulige i at prædike langfredag uden i det mindste at antyde fortsættelsen). Den af nåde retfærdiggjorte røver til venstre for Kristus får med sit opadvendte åsyn del i glansen fra denne påskemorgensol modsat den mørklagte røver med det nedbøjede åsyn til højre for Kristus (Luk. 23, 32 – 43).
Skulpturen indeholder således et forsøg på en langfredagsprædiken. Hvor langt budskabet rækker – hvis det rækker – findes der næppe noget svar på. Det er vilkåret for den slags frembringelser. Men for mig selv har selve frembringelsen været en spændende proces og en form for bindeled mellem min fortid i præstegerningen og min nutid med masser af tid til mere abstrakte udtryksformer.
Ret tankevækkende havde jeg en noget speciel oplevelse ved at stå med de kropsdele i hånden, der udgør Kristusfiguren. Hver af de tre korsfæstede består af otte sammensvejsede kropsdele. De er alle skåret af samme jernplade. Og dog fornemmede jeg, at der til “Kristus-komponenterne” knyttede sig en form for ærefrygt. Selv i en jernhård verden knytter der sig stærke følelser til Kristusskikkelsen, hvilket jo unægtelig er en opløftende tanke.
Hvad skulpturens fod angår er der en lidt pudsig historie. Min oprindelige tanke var, at de tre kors skulle anbringes i en stor sten, der i form skulle give mindelser om “hovedskalstedet”. Ved forsøgsopstillinger af de tre kors stod det imidlertid hurtigt klart, at denne løsning ville være en logistisk uoverkommelig sag. Alternativer måtte nødvendigvis i spil.
Løsningen kom som sendt fra loftet 🤔. På en af vore ture til Mosel “faldt” vi for nogle år siden over et meget rustikt stykke træ, som var til salg udenfor en butik med træskærearbejder. “Fænomenet” havde en skållignende facon – åben mod den ene side. Motivet til at købe den var, at den kunne anvendes til en stor juledekoration. Og sådan har den nu tjent os i en årrække: 11 måneder på loftet og en enkelt i julestemning i stuen. Da jeg nu begyndte at tale om muligheden af et fundament skabt af træ, bragte Lena vores “juleteaktræ” i spil. Og bingo ! Vendt på hovedet viste den sig at have både dimension og form ifølge signalementet. Og således gik det til, at en teaktræskævle (den har næppe groet ved Mosels bred), anskaffet ved en tilfældighed, blev til et Golgata højt mod nord.
Golgatamotivet er skulpturen, der bare måtte fremstilles! – og kommer således til at stå som et bindeled mellem min fortid, hvor teologien satte hele dagsordenen, og min nutid med tid til andre udtryksformer end det talte og skrevne ord, Mit håb er, at skulpturen således på sin egen enkle måde kan være med til at udtrykke, hvad ordet vil men ikke altid kan rumme.
skulpturen har været udstillet i Hjallese Kirke ved Odense fra 29. januar til 29. maj 2023.