Lena og jeg elsker at vandre og har i en lang årrække hver sommer vandret i Østrig. Således overladt til sig selv og naturen i al sin storhed får man øje på ting, som andre steder blot ville blive overset. For en del år siden gjorde jeg på en sådan vandretur den opdagelse, at netop dén sten eller det stykke granit, som lå der og ventede på mig, kunne blive en interessant del af en skulptur. Siden har jeg hvert år haft små klippestykker med ned fra bjergene på vore vandreture. Et kik i “Skulpturgalleriet” vil vise, at nogle af dem har fundet deres plads i en af mine jernskulpturer. Og jeg bliver stadig mere fascineret af, hvor godt disse abstrakte naturfragmenter kan harmonere med lige så abstrakte jernfragmenter – rå og ubevidst interessante som de forekommer, når man blot kikker efter.
Denne form for skulpturer vil der givetvis komme flere af !
Videre til indhold