I mange af mine skulpturer vil man kunne iagttage skævheder. Jeg bygger f.eks. ofte skulpturen op med en tilsyneladende symmetri, hvori en synlig skævhed dog synes at have “indsneget sig”. Mange vil sandsynligvis umiddelbart betragte disse skævheder som unøjagtigheder i fremstillingen. Der ligger imidlertid en pointe bag dette “tilsyneladende sløseri”. Hvis man som iagttager af skulpturen
ikke ser andet end dårligt håndværk i disse “skæverter”, grove svejsninger og udefinerbare former, vil skulpturen under ingen omstændigheder komme i nærheden af kunstbegrebet for vedkommende. En sådan anskuelse er naturligvis lige så legitim, som den er bygget på fakta og skal derfor ikke anfægtes. Det er langt fra alt skævt og groft, der er kunst !
Hvad jeg håber på er imidlertid, at de skæve og grove former i mine skulpturer i stedet vil vække en nysgerrighed, som fastholder iagttageren og får ham/hende til at interessere sig for det udtryk, som disse skæve vinkler skaber – ulig alt det sædvanlige og rationelle, vi i øvrigt omgiver os med. Det er trods alt ikke alt, der passer ind i regneark og diagrammer – selv i vores innovative og målbevidste virkelighed.